Det danske Pasteur selskabs rejselegat
Af Selskabets midler vil der årligt blive uddelt ét eller flere legater til hjælp for danske forskere på videnskabens og erhvervslivets område inden for mikrobiologi, immunologi og de dertil knyttede videnskaber.
Støtten ydes fortrinsvis til studieophold i udlandet; herunder specielt ved Institut Pasteur i Frankrig eller ledende institutter i udlandet.
Der er ansøgningsfrist hvert år i starten af oktober, og puljen uddeles i slutningen af november samme år. Se de specifikke datoer under Formalia.
Legatuddelingen for 2023 er afsluttet, og der blev i samlet uddelt 38.931 kr. til 4 legat modtagere.
Hvis du ønsker at ansøge om legatstøtte i 2024 er ansøgningsfristen tirsdag den 1. oktober 2024.
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om:
- Curriculum vitae
- Tidspunkt, sted og formål med rejsen
- Eventuelle anbefalinger og invitationer
- En kort beskrivelse af hvorledes legatet tænkes anvendt (forskningsplan)
Ansøgningen sendes som en samlet pdf-fil med ovenstående oplysninger.
Ved uddeling prioriteres ansøgere, der har:
- En kandidatgrad eller er postgraduat
- En kvalificeret forskningsplan i forhold til det projekt, der søges støtte til
- En redegørelse for hidtidig forskningsaktivitet – herunder publikationer i peer reviewede tidsskrifter
- Et realistisk budget
Formalia 2023
- Ansøgningen kan skrives på dansk eller engelsk.
- Den uddelte sum varierer fra år til år og afhænger af selskabets investeringer.
- Ansøgningen indsendes til kontakt@pasteurselskabet.dk som en samlet pdf-fil.
- Ansøgninger modtages senest den 1. oktober 2024
- Ansøgere kan forvente svar i slutningen af november 2024
Selskabet står åbent for tilmelding af nye medlemmer, som ønsker at støtte aktive forskere.
Eventuelt interesserede kan henvende sig på kontakt@pasteurselskabet.dk
Skatteregler for legatmodtagere
- Studierejselegater er skattefri, hvis de bliver brugt til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.
- Legater, der bliver brugt til studierejser i udlandet, er skattefri, hvis de bliver brugt til dækning af omkostninger til kost, logi og små nødvendigheder på studiestedet.
- Hvis dit legat eller stipendium er skattepligtigt, skal du oplyse beløbet til Skattestyrelsen. Det gør du ved at rette din forskudsopgørelse
Har du brug for flere oplysninger så klik her